I går var en stor dag for projektet! En vigtig del af vores arbejde består i det vi kalder ”intensive transition grupper,” og i går var opstart for gruppe nummer fire og fem. Mange af projektets aktiviteter forgår spredt ud over primært lørdage, men som reaktion på et behov for mere træning for de unge, end udelukkende workshops sideløbende med skolen, eller det arbejde de yder på Emmanuel, er dette program opstået. Ved begrebet ”intensiv” forstås altså et koncentreret og målrettet program der forløber næsten hver dag i ugen, for en fast begrænset gruppe, og i vores model er programmet udstrakt over 45 dage. Lige nu kører gruppe fire og fem parallelt, men de er fordelt i de to grupper med omkring ti unge i hver, og de bliver undervist adskilt henholdsvis om morgenen og om eftermiddagen. Til at køre programmet er ansat en underviser der har baggrund som lærer, og derigennem har tilegnet sig viden om uddannelsessystemet, jobmuligheder og hvad der ellers skal til for at få en fremtid indenfor verdenen udenfor.
Den første dag er gået med at forklare de spilleregler der følger med undervisningsforløbet, fortælle om visionen og programmet, justere forventninger, at skabe en tryg læringsatmosfære og at tage hul på første tema.
Temaet på den første dag i programmet var selvværd. Vi begynder med temaet selvværd, fordi det er en vigtig base at bygge sine andre færdigheder på, og du kan have nok så mange færdigheder, men hvis mangel på selvværd hele tiden følger dig, kan det holde dig fra at opnå dit fulde potentiale. I mange typer job er det en naturlig konsekvens at mangel på selvtillid resulterer i en ringere leveringsdygtighed. Alt hvad der handler om salg og kommunikation med andre mennesker bliver væsentlig påvirket af dit selvværd og selvbillede, men derudover tror vi også på i projektet, at vi skal uddanne de unge til at være ”hele” mennesker, og at have et godt job er ikke et tilstrækkeligt succeskriterium i sig selv. Hvis ikke du har en grundlæggende tilfredshed med hvem du er, kalder vi det ikke livssucces. Vi kører som sagt med to små grupper på omkring ti personer i hver i et forsøg på at skabe en tryg atmosfære, og en vigtig del af undervisningsforløbet er små sociale lege og udfordringer. En del af dagen i går gik derfor med at presse de unge til at interagere med hinanden, gennem forskellige aktiviteter relateret til temaet selvværd.
I løbet af det fremtidige forløb, kommer vi til at berøre temaerne; sociale relationer, at tale formelt, hvordan man søger og bibeholder et arbejde, hvordan man præsenterer sig i en jobsamtale, hvordan man skriver en ansøgning, kundeservice, computerbrug, hvordan man åbner en bankkonto og basal madlavning. Derudover vil vi besøge specifikke steder og arbejdspladser i lokalområdet, hovedstaden og i landet generelt, for at vise den virkelighed de unge mennesker gerne skal ud og leve i en dag.
I dag vil vi fortsætte med temaet selvværd, og derefter forventer vi at være klar til at bygge ovenpå med nævnte temaer over de næste 44 dage der er tilbage af programmet. Vi tror på at dette program er den rigtige måde at udruste de unge mennesker til en sikker overgang og et bedre liv udenfor børnehjemmets mure, og vi tror på at vi i fremtiden må se en frugt, i form af en flok unge mennesker der kan være med til at forandre deres land indefra og ud.
Vi ønsker at bygge ledere der kan forandre samfundet