I sidste weekend pakkede vi kufferterne og tog på lejr! Lejren var denne gang kun for lederne i projektet, og ideen var at vi kunne have tid sammen til at opbygge hinanden og udbygge projektet. 10 unge ledere klemte sig sammen i minibussen, og så drog vi først mod hovedstaden Tegucigalpa for at deltage i et seminar med temaet ”hvordan uddanner vi dem der ikke vil uddannes.” Når man har et børnehjem med over femhundrede børn der kommer fra svært udfordrende baggrunde, følger desværre et antal unge individer der mangler villighed til at investere i eller bare deltage i skolen, men dem ønsker vi også at favne og styre mod en bedre fremtid. Selvom det firetimerlange seminar kun foregik på spansk, og oveni købet på argentinsk dialekt, var det ganske informativt også for dem af os der ikke er spanskvante, og seminaret gav os indblik i barnets udvikling og hvilke behov det har i hvilke faser.
Efter seminaret i Hovedstaden drog vi videre i landet mod nationalparken Panacan hvor vi skulle tilbringe to nætter på et lejrsted og arbejde med hinanden og projektet. Vi brugte tid på at holde workshops for hinanden og ungdomslederne fik blandt andre mulighed for at dele noget af den viden de har fået gennem deres tid på kursus i Danmark. Derudover stod weekenden på planlægning af fremtidige aktiviteter, tid til at søge Gud sammen og tid til at nyde nationalparken og hindandens nærvær udenfor de sommetider travle rammer på børnehjemmet. Trods sygdom hist og her klarede vi os rigtig godt igennem weekenden, og vi tror på at den tid og de ressourcer vi lægger i sådanne træningssektioner vil være med til at tage vores projekt til nye højder i fremtiden. Jo mere tid vi ledere får til at drømme sammen og bygge relationer, jo mere tror vi også vi har at tilbyde til de unge vi ønsker at styrke, og vi er nu vendt tilbage på Emmanuel forstærkede og med fornyede styrker.