I dag har vi været ude og se på den lokale by, Guaimaca, for at skabe networking i nærområdet. Vi har besøgt forskellige steder, hvor de har haft deres egen forretning.
Vi besøgte først en kvinde, som lavede rosquillas, kager og ”pastelitos”, som er en kage med en eller anden frugt inden i, som man selv vælger. Vi havde bedt hende om at hjælpe os med at prøve at lave disse ”pastelitos”, som egentlig gik ret godt til sidst med noget solidt fingerarbejde. Vi spurgte hende ind til hvordan det var at have egen forretning, og vi fik et godt indblik på dette arbejdsmiljø.
Derefter skulle vi hen til en anden forretning som lavede deres egne bananchips. Der fik vi en rundvisning og lov til at prøve at snitte de bananer som skulle frituresteges.
Derefter havde vi en middagspause, hvor vi derefter skulle hen til en stole snedker, som lavede klassiske honduranske stole. Han var en meget energisk mand med masser af humor. Han fortalte om sit arbejde med jokes og med engagement. Vi fik et indblik i hans arbejde, og at han regner med at hans søn en dag skal overtage stedet hvor der bliver arbejdet.
Det sidste sted vi besøgte var hos en kvinde som lavede piñatas (de papirfigurer som børn slår på til fester), der skulle vi selv lave piñatas. I mens vi lavede det, blev vi fortalt her også om hvordan det er at have egen forretning.
Denne dag har været til stor velsignelse for os, da vi nu har større kenskab til den lokale by og dets private forretninger. Vi håber på, at man senere vil kunne trække i disse tråde for at kunne finde praktikpladser eller blot være en del af en oplysningstur af forskellige arbejdspladser, og at de unge ikke har denne forfærdelige fremtid foran dem når de kommer ud fra børnehjemmet og skal klare sig selv.
Vi besøgte først en kvinde, som lavede rosquillas, kager og ”pastelitos”, som er en kage med en eller anden frugt inden i, som man selv vælger. Vi havde bedt hende om at hjælpe os med at prøve at lave disse ”pastelitos”, som egentlig gik ret godt til sidst med noget solidt fingerarbejde. Vi spurgte hende ind til hvordan det var at have egen forretning, og vi fik et godt indblik på dette arbejdsmiljø.
Derefter skulle vi hen til en anden forretning som lavede deres egne bananchips. Der fik vi en rundvisning og lov til at prøve at snitte de bananer som skulle frituresteges.
Derefter havde vi en middagspause, hvor vi derefter skulle hen til en stole snedker, som lavede klassiske honduranske stole. Han var en meget energisk mand med masser af humor. Han fortalte om sit arbejde med jokes og med engagement. Vi fik et indblik i hans arbejde, og at han regner med at hans søn en dag skal overtage stedet hvor der bliver arbejdet.
Det sidste sted vi besøgte var hos en kvinde som lavede piñatas (de papirfigurer som børn slår på til fester), der skulle vi selv lave piñatas. I mens vi lavede det, blev vi fortalt her også om hvordan det er at have egen forretning.
Denne dag har været til stor velsignelse for os, da vi nu har større kenskab til den lokale by og dets private forretninger. Vi håber på, at man senere vil kunne trække i disse tråde for at kunne finde praktikpladser eller blot være en del af en oplysningstur af forskellige arbejdspladser, og at de unge ikke har denne forfærdelige fremtid foran dem når de kommer ud fra børnehjemmet og skal klare sig selv.