I lørdags besøgte vi nationalparken “El Chile” med en gruppe unge. Vi ville gerne give de unge muligheden for at opleve hvor flot deres land i virkeligheden er, hvilket de ellers så sjældent for lov at opleve. Vi besøgte parken med en guide der viste os rundt i parken og samtidig forklarede vigtigheden af at tænke over miljøet for at bibeholde steder som dette. Efter at have snakket om parken og miljømæssige problematikker, tog guiden os med til et vandfald hvor vi grillede på den gril vi havde slæbt med op og ned af bjergsiderne. Vi nød tiden ved vandfaldet og tog derefter videre til en flod hvor vi fik muligheden for at svømme, noget de fleste unge aldrig havde prøvet før. Det var en dag med sjov og en smule læring for de unge, og en mulighed for at vi kunne bygge relationer med dem, hvilket altid gør vores arbejde nemmere i fremtiden. Vores projekt bruger en masse tid og ressourcer på at advare mod og skabe opmærksomhed omkring de reelle farer der er i Honduras, men vi mener også det er vigtigt at vise landets skønne sider, så vores unge må blive passionerede over at være honduranere og have et ønske om at forbedre og kæmpe for de positive sider ved deres land.